Brain Game
Copenhagen

DANSK ENGLISH

Brain Game
Nicosia

EΛΛΗΝΙΚΑ ENGLISH

Brain Game
Dubai

ARABIC ENGLISH

REGLERNE

Regler for at spille hos Brain Game CPH

Ethvert spil har regler. Det samme gælder hos Brain Game CPH.

Vi glæder os til at spille med jer! Hos Brain Game er det vigtigt for os, at du får mest muligt ud af oplevelsen, når du nyder et af vores escape rooms. Derfor beder vi dig om at tage højde for reglerne herunder.

 

Før spillet:

  • I skal være hos Brain Game 15 min. før spilstart for at få regler.
  • Hvis man kommer for sent til sit spil, kan man ikke forvente fuld spilletid på 60 min., men skal stadig betale fuld pris for fuld service. Vi vil gøre, hvad vi kan for at justere tidplanen, men da der kan være andre spil efter jeres, er det ikke sikkert, at vi kan give jer fuld tid.
  • Hvis du vil aflyse dit spil, skal du lade os det vide mindst 24 timer før spillet ved at ringe og/eller skrive til os i vores åbningstider; mandag – tirsdag: 12:00-20:00. Onsdag – lørdag: 10:00-20:00. Søndag: Ingen kontakttid.
  • Vær opmærksom på, at vi kun har 1 toilet og derfor anbefaler kunder at tage de nødvendige forholdsregler før ankomst.

 

Generelle regler:

  • Vi har retten til at stoppe et spil på ethvert tidspunkt, hvis regler ikke følges. I disse tilfælde vil du stadig skulle betale og får ikke tilbagebetaling..
  • Vores medarbejdere har retten til at smide jer ud, hvis I taler grimt eller seksuelt til dem eller andre gæster, eller medarbejderne på anden vis føler sig utrygge. Det er op til medarbejderne at vurdere dette.
  • Af hensyn til sikkerhed, har Brain Game CPHs medarbejdere retten til at nægte adgang ind i et rum. Dette vil ske, hvis folk virker fulde, påvirkede eller på anden vis ikke møder kravene for at spille med respekt for dem selv, andre og rummet. Til polterabender og julefrokoster, råder vi jer derfor til at spille om formiddagen – så får I også mere ud af spillet.
  • Brain Game CPH er ikke ansvarlig for personskader forårsaget af gæsters egen adfærd, såsom at snuble og slå sig etc.
  • Opbevaring af overtøj og tasker sker i receptionen, hvor vi har lås på hoveddøren og overvågning – vær dog opmærksom på, at opbevaring er på eget ansvar.

 

Regler under spillet:

  • Af hensyn til sikkerhed kan døren ud åbnes via en nødknap. Hvis du trykker på denne, slutter spillet. Så hvis du har brug for et toiletbesøg, skal du gøre det før spillet.
  • Store møbler i rummet skal ikke flyttes rundt på. Der er intet gemt bagved eller under møbler eller noget under gulvet. Så du skal ikke klatre på møbler eller rive gulvet op.
  • Intet skal åbnes med styrke. Hvis der er en boks med låse på, skal man ikke ødelægge boksen, code breake låsen etc. Man skal løse en gåde, et puslespil eller lignende for at få koden eller nøglen til låsen på boksen.
  • Hvis man ødelægger noget i rummet, kan der blive krævet erstatning.
  • Åbn ikke noget ved at hive hårdt, skubbe eller slå på møbler, vægge eller genstande. Hvis en skuffe ikke åbner, mangler du at finde en måde at åbne den på – eller måske skal den ikke åbnes.
  • Hvis noget i rummet er markeret med et “Do not touch”-klistermærke (en hånd med en streg over) betyder det, at genstanden ikke skal røres og ikke er en del af spillet. Hvis du alligevel rør ved genstanden, får du en advarsel og game masteren kan stoppe spillet.
  • Man må ikke tage billeder eller videoer inde i rummene, da vi lever af hemmeligheder. Man må gerne tage billeder i receptionen.
  • Mobiltelefoner, lommelygter, kameraer, tasker, nøgler, lightere, skriveredskaber og papir er ikke tilladt. Alle redskaber til at løse gåderne vil være i rummet.
  • Brandslukkeren, stikkontakter og rør er ægte og ikke en del af spillet. Derfor skal de ikke pilles ved.
  • Husk altid at tjekke lommer etc. inden I forlader Brain Game, så I ikke kommer til at tage noget fra rummene med hjem. Ligeså må man ikke stjæle noget fra rummet – ingen souvenirs. Vi skal bruge det til næste spil.
  • Vigtigst af alt! Slap af og nyd Brain Game CPH oplevelsen!

 

Ekstra regler for The Ring:

  • Af hensyn til sikkerhed, skal der være minimum 1 person med i “The Ring”, som er fyldt 16 år. Vi har ret til at bede om ID.

Man må ikke røre skuespilleren, slå hende, kaste noget efter hende eller tale grimt eller seksuelt til hende. Enhver form for dårlig opførsel overfor skuespilleren vil lede til at spillet bliver stoppet.